Surfsamling 27.-29. april

DKF's Surf-Arbejdsgruppe og Thisted Ro og Kajakklub
  

 

DKF indkalder igen til surfsamling på den jyske vestkyst. Kom og vær med til at indvie surfsæsonen 2012.

Vores surfsamling er vores uformelle lillebror-arrangement til efterårets mere formelle og programsatte efterårs-symposium. Surfsamlingen er mindre kaffe&kage og mere tid på vandet.


 

Hvad?

Hvis du ikke ved hvad kajaksurf er der masser af klip og info på nettet. Se f.eks dette Link

Eller check nogle af de mange billeder der blev taget på de foregående træf.


 

Hvor?

Vi lader vinden og bølgeprognosen bestemme hvor vi starter lørdag morgen Hele kysten er potentielt vores legeplads fra Horns Rev ved Blåvands Huk i Syd til Hirtshals i nord men vi plejer at ende et sted oppe omkring Klitmøller og Hanstholm.


 

Vind, Vejr og Spot 

Torsdag d. 26/4 om formiddagen checker vi bølgeprognosen på Farvandsvæsenets hjemmeside og beslutter os for weekendens spot. Herefter får de tilmeldte en mail med nærmere informationer. Tilmelding er derfor nødvendig! Hvis prognosen denne weekend ikke melder om tilstrækkelige med bølger(+1 m) aflyses arrangementet. 
 


Tilmelding
 

Det koster ikke noget at deltage men det er vigtigt at man tilmelder sig så vi kan give besked om spot. Klik her for at melde dig til.

Der er mulighed for overnatning i Thisted Ro- og Kajakklub hvor der vil blive tændt en grill så man kan selv medbringe eller købe mad at lave. Der er 

en Kiwi 200 meter fra klubbens lokaler så der kan købes mad og drikke.
Det koster 50 for overnatning i Thisted Ro- og Kajakklub for hele weekend incl. grill, til at lave mad over samt mulighed for at sove indenfor og få et bad.

Der bliver solgt øl og vand til 10,- pr stk.


 

Deltagerne

Arrangementet er tiltænkt kajakroere, som er i rimelig form og som er vant til at ro i bølger.

Deltagerne skal have rulle færdigheder svarende til DKF´s Bronce nål

Deltagerne skal bære svømmevest og være klædt på til en potentiel lang svømmetur.

Deltagerne skal bære hjelm(evt. cykelhjelm).

Det anbefales at medbringe neoprenhætte og handsker eller tilsvarende - vandet er endnu koldt.


 

Kajakkerne

Deltagerne medbringer egne kajakker. Anvendelige kajakker er surf-, fos- og polo-kajakker. Man bør kunne sidde fast i kajakken ved kæntring, så man kan lave en grønlændervending.

Kajakkerne skal have tilstrækkelig med opdrift til ikke at synke ved en bordfyldning.

Kajakkerne skal have fæstepunkter til fastgørelse af trækline.

Dette arrangement er kun tiltænkt for små kajakker.


 

Instruktion

Før start holder vi et kort møde hvor vi aftaler hvor vi surfer, hvordan vi holder øje med hinanden og hvornår vi holder pauser. Arrangementet har en uformel karakter og der vil ikke være organiseret undervisning. 
Til dem der ikke har prøvet at kajaksurfe på vestkysten før, gives der en instruktion i hvordan man passer på sig selv, og man er selvfølgelig velkommen til at spørge de garvede.

 
Konkurrence
Et af de nye tiltag fra DKF Surfarbejdsgruppe er en surf konkurrence for korte kajakker op til 4,00 m  om søndagen hvis vejret tillader det.
Briefing start klokken 08.30 søndag morgen på stranden tilmelding senest aftenen før.
Det koster 50 i deltager gebyr for at deltage i konkurrencen.
Konkurrenceregler kan læses (på engelsk) på dette link. Reglerne gennemgåes endvidere aftenen før, samt ved briefingen kl 8.30

 

Havet ved på Vestkysten

Vestkysten har ry for at være barsk og med god grund. Allerede ved 8m/s pålandsvind begynder brændingen at blive ganske brutal. Hvis vinden har været i nordvest nogle dage i forvejen, kan man opleve massive dønninger med følgende brutal brænding. Ved at holde sig i nærheden af stranden kan man dog undgå de værste flyveture. Med stor sandsynlighed vil du opleve større bølger og bedre surf blot en enkelt dag på Vestkysten end i løbet 10 års roning i de indre farvande.


 

Indlogering

Der er mulighed for at overnatte billigt hos Thisted Ro og Kajak Klub. Dette meldes ved tilmelding. 

 
Ydeliger spørgsmål til Casper Gyldenberg mail@kajaksurf.dk  tlf. 41600992
 
med Venlig hilsen
 
DKF surfarbejdsgruppen
 

 


Side Sponsor:                                                   Samarbejdspartner: